Den danske lovgivning har på forunderlig vis givet homoseksuelle lov til at gifte sig – men ikke til at få børn. Denne dobbeltmoral skal og bør selvfølgelig ikke afholde os fra at blive de mødre og forældre, som vi kan blive lige så godt som nogen andre. Desværre har lovgivningen medført, at vi må ud på "det sorte marked", hvor sygdomme er en del af risikoen for at få børn. Sådan behøver det dog ikke at være. Med få, men uundværlige regler – og en mand "ved hånden", har lovgivningen måske sågar ført til en bedre måde at få børn på som lesbisk. Det giver i hvert fald nogle muligheder og overvejelser, som en insemination på en klinik ikke ville gi’, såsom ukendt far, homo/hetero-far, weekend-far, afstand-far, kendt ikke-far eller…

Før du overhovedet går i gang med at forsøge at blive gravid bør du have gennemtænkt "projektet" indtil flere gange – og så lige en gang mere !

Selvom intet kan planlægges 100 % på forhånd, så er der dog visse ting du på forhånd skal være og kan blive klar over; både i forhold til din egen rolle som mor – og barnets opvækst :

1. Som lesbisk mor er chancen for at blive alene-mor også temmelig stor ! Din eventuelle kæreste kan smutte, hvornår det skal være, og en eventuel kendt far kan ligeledes fordufte. Gør op med dig selv, om du kan overskue dette. Selvom sorgerne ikke skal tages på forskud er det nok alligevel en god idé at være klar over situationen.

2. Dit barn vil måske blive drillet i skolen. Kan du forholde dig ordentligt til dette problem – overvej gerne tidligt, hvordan du vil tackle sådanne situationer. Er du "i skabet" kan situationerne blive uoverkommelige – både for dig og dit barn. Mange folk vil måske også komme med deres mening i forhold til at blive mor når man er lesbisk – det er jo ikke "det rigtige"… inden du går i gang med at blive gravid, så vær sikker på, at du har accepteret din egen seksualitet og kan slappe af i forhold til den; er du selv i tvivl vil andre også være det.

3. Er en af dine mandlige venner donor er det vigtigt at aftalerne er gennemtænkt og aftalt til begge parters fulde tilfredshed. Meget kan følelsesmæssigt ændre sig når "verdens dejligste" er blevet født. Overvej om jeres venskab er stærkt nok til konsekvenserne/kendsgerningerne – og vær ærlig – også – på dette punkt. Måske er det nemmere – i vores situation – hvis relationen mellem kvinde/donor ikke er for tæt. Sørg i hvert fald for ikke at blive overrasket ! Et romantisk drømmebillede kan hurtigt blive dit værste mareridt…

4. Er din donor en ukendt mand er der ligeledes meget, der skal overvejes. Skal I mødes forinden? Skal han have kontakt til dit barn? Skal han måske være kendt far? Eller skal han forblive ukendt? Skal det være muligt at kunne kontakte ham fremover? Hvad svarer du dit barn når spørgsmålet om far uundgåeligt dukker op? Spørgsmål af denne art er der masser af, og har du overvejet blot halvdelen inden du går i gang, er du godt på vej!

5. Er din donor ukendt må et vist minimum af krav forsøges (blive) opfyldt. De tre vigtigste ting i et sådant forhold er 1) Tillid, 2) Tillid og 3) Tillid! Er den gensidige tillid ikke tilstede så drop det! Uanset hvordan du havde tænkt dig jeres aftale skulle være (kendt/ukendt) så vil denne mand blive far til dit barn, og er du bare den mindste smule i tvivl, så drop det ! Her tænker jeg ikke på arvemateriale, men på følelsen af, at "tingene" er i orden.

6. Sørg for at få en HIV-test fra din donor. Det kan foretages gratis for ham ved lægen. I den forbindelse er det – uanset din seksualitet – måske godt også selv at blive testet. Har du på noget tidspunkt i dit liv haft usikkert samvær / udsat dig selv for smittefare så bliv testet. Du kan ikke være bekendt at overføre din sygdom til et andet menneske (hvad enten det er dit eget barn eller en anden). Bliv også testet for chlamydia. Har du denne bakterie i dig er chancerne for frugtbarhed ikke ret store før behandling.

7. Og som den sidste "løftede pegefinger": vær sikker på, at det er det du vil ! Mange børn gennem tiden er (indirekte) opvokset med "du skulle ha’ været en plet på lagenet" eller i forhold, hvor forælder/ forældrene slet ikke var parate til at have ansvaret for et andet menneske. Der er ingen grund til, at vi – så overvejet som vores graviditet må blive – også skal føre sådanne uheldigheder videre. Vær klar over, at det altså ikke "blot" er de næste 18 år; det er resten af dit liv, der forandrer sig ved ankomsten af et lille væsen.

Du har sikkert haft alt dette i tankerne – alligevel følte jeg mig nødsaget til at bringe overvejelserne på banen. At få et barn burde i hvert fald være overvejet bare lidt….