Man kan indvillige i at være sæddonor for en lesbisk af mange grunde, men den væsentligste bør være, at man har forståelse og føler sympati for det ønske, som kvinden har om at blive mor på trods af omverdenens fordomme og lovmæssige forhindringer – og vel at mærke uden, at der "følger en mand med i købet". Husk på, at der er tale om et gensidigt tillidsforhold mellem dig og hende, oven i købet omkring en af de vigtigste beslutninger i hendes liv. Så respektér dette, og behandl hende med omtanke og respekt ...

Her er en række ting - i tilfældig rækkefølge - som man(d) bør være opmærksom på :

Det kan tage en stykke tid, før I sammen har held til at opnå en graviditet gennem insemination. I kan være heldige, første gang I forsøger, det kan også vare mange måneder – dvs. strække sig over flere ægløsningsperioder. Måske kan det bare ikke lykkes for dig og hende, naturen kan være uretfærdig. I alle tilfælde bør du gøre op med dig selv, om du er villig til at indgå i et forpligtende forløb forinden. Er du i tvivl, er det nok bedst at tænke sig om en ekstra gang –eller evt. (sammen med modtageren af sæden) aftale et bestemt antal forsøg, før I begge måtte være enige om at give op.

Sandsynligvis vil de fleste lesbiske foretrække, at detaljerne omkring jeres samarbejde er dybt fortrolige, og forbliver en sag kun imellem dig og hende. Så er du umoden og ubetænksom nok til at ville fortælle dine omgivelser om dine "bedrifter", vil jeg på det kraftigste råde dig til at droppe planerne. Omvendt må du også ubetinget kunne forvente af modtageren af sæden, at hun respekterer dine ønsker, samt krav om anonymitet / diskretion – gør hun ikke det, skal du pænt, men bestemt, afbryde kontakten og samarbejdet !

Tillid er væsentlig, også fordi, at faderskabet (med dets pligter, men ikke rettigheder !) er noget du kan pålægges, juridisk set. Kvinden kan altså rejse faderskabssag imod dig, trods det, at I har aftalt noget andet. Også selvom I ikke har haft samleje, endsige har mødt hinanden. Altså må hun kunne love dig – og du må kunne stole på – at hun ikke vil gøre brug af denne mulighed. Igen, her bør modtagerens moral være sådan, at hun ubetinget accepterer sin donors frihed og krav i disse forhold - hvor manden næsten per automatik vil være den "svage" part ...
Hvis I begge er indstillet på det, er den bedste løsning selvfølgelig "100 % anonym donation", hvor kvinden (ligesom ved sædbankerne) kun kender grundtrækkene ved dit udseende, alder, uddannelsesretning / erhverv, o. lign. – også altså ikke navn / bopæl / telefonnumre, m.m.

Selvsagt må du gøre op med dig selv, om du kan leve med tanken om, at du får et barn, som du måske aldrig kommer til at møde – afhængig af, hvordan jeres fælles aftaler nu er indrettet. Kan du ikke overskue at skulle være (biologisk) "far" på den måde, er det bedst at lade være ! Men husk på, at et barn er andet og mere end de gener, som du donerer – det er også resultatet af sit miljø og sin opvækst ... Bedst er det nok at se sig selv i rollen som "babykomponent-leverandør", altså ikke blive for følelsesmæssigt involveret i det, som engang måtte blive resultatet af donationerne. Hvis I indgår en aftale, som ligger et sted imellem "100 % anonym sæddonation" og "senere kontakt med hinanden", bør I omhyggeligt og helt entydigt notere ned, hvad begge parter har "ret til", hvad angår kontakt og samvær – det kan virke stift og unødigt formelt, men vi tror, at mange misforståelser og følelsesmæssige forviklinger kan undgås på denne måde.

Som donor har du en moralsk forpligtelse til at sikre kvinden bedst muligt imod smitte med kønssygdomme, især HIV / AIDS. Man kan helt gratis få foretaget en HIV-test hos lægen (ved en blodprøve), som dog "kun" er 100 % sikker, såfremt man ikke har været i smittefare indenfor de seneste ca. 3 måneder. Du kan også henvende dig anonymt hos en anden læge end din sædvanlige – eller på dit Amts klinik for kønssygdomme. Bliver du udsat, eller udsætter du dig selv, for en udtalt smitterisiko i løbet af forløbet (f.eks. haft usikkert samvær, stikker dig på brugte kanyler eller har omgang med prostituerede), bør du helt afbryde samarbejdet – i hvert fald indtil du er godt udenfor "risikozonen" igen. Et andet problem er Chlamydia, en seksuelt overført bakterie, som din læge kan teste dig for ved hjælp af en urinprøve – også den test bør overvejes, da Chlamydia i værste fald kan føre til sterilitet ved hende. Husk, kvinden du donerer til, har ikke skyggen af chance for at vide, hvad du foretager dig på det seksuelle område – men al moral, menneskelighed og sund omtanke siger, at du bør forholde dig til hende på dette område, som var hun en partner eller ægtefælle ! Især i en situation, hvor lesbiske grundet lovgivningen udelukkes fra officielle tilbud om insemination, føler jeg, at du bør gøre dit til, at hun så trygt som muligt kan modtage og bruge sæden ... en udskrevet attest på din "kønssygdoms-status" fra lægen, kan give hende forøget sikkerhed. Du har normalt ret til at få en sådan.

Hvis du af den ene eller anden grund bliver nødt til at aflyse en sædaflevering med kort varsel, skylder du kvinden at give hende besked hurtigst muligt. Jeg tror, at de fleste kvinder vil have forståelse for, at noget pludseligt kan "komme på tværs" i en travl kalender; og at de i øvrigt vil være taknemmelige blot for din vilje til at donere. I alle tilfælde bør du tage jeres fælles aftaler seriøst ... tænk på, at hun regner med dig, samt at svigt og forsinkelser i forløbet kan betyde megen usikkerhed for hende.

Modtageren af dine arveanlæg vil – uden undtagelse, tror jeg – være interesseret i at kende lidt til dig og dit udseende, dine evner, uddannelse, interesser, o.s.v. Det kan være fristende at "pynte lidt på" beskrivelsen af dig selv, måske endog lyve, men du bør være "200 %" ærlig på dette område, hvor tillid betyder så meget. Husk, at det ikke er dig selv, men derimod dine – forhåbentlig gode – arvelige egenskaber, hun ønsker. Ærlighed og gensidig tillid er meget vigtige nøgleord for et godt donor – modtager forhold !